Lad mig sidde og se solen gå ned
Langt væk fra troen på storbyen
Men med roen ved mit sortsyn
Til solens stråler falmer mit selvbillede
til ukendelighed
Stjernerne tænder og ender
min uendelighed
Natten kryber under mine barrikader
Fortynder den tjære der tærer
mine flossede drømme
Og nærer min mistro til det ømme
Forærer mig en aften i det grønne
Så jeg kan blive en nat mere
Ikke her dog, farvel
Bare for mig selv